Regler vedr. Musik og Støj

Rynkebjerg 7  -  Ørslev  -  4760 Vordingborg  -  tlf. 52 11 47 60  - info@egnshuset.dk

Regler om Støj og Musik

Vi vil gerne gøre vores bedste til at alle fortsat kan få lov at holde fest i Ørslev Egnshus. Derfor har vi udarbejdet dette tillæg til lejeaftalen, med en række hus-regler som skal overholdes når Egnshuset benyttes.


Hvis gæster opholder sig udendørs, eller hvis der er behov for at have åbne vinduer eller
døre, skal der være særlig opmærksomhed på ikke at genere omgivelserne.


Musik og støj
Tag hensyn til naboerne, og vær opmærksom på at musik og larm (højlydt tale, råb osv.)
ikke må genere dem som ikke er med til festen.


● Døre og vinduer må IKKE åbnes når der spilles musik (grundet påbud fra Vordingborg Kommunes miljømyndighed)


● Der må kun spilles musik indendørs - og lydniveauet må ikke være for højt (værsærlig opmærksom på bassen)
    o Efter kl. 24 (dagen før en fridag) og efter kl. 22 (dagen før en hverdag) skal musik og larm dæmpes,

       så det ikke generer omgivelserne. Ved vejen må man kun kunne høre dæmpede lyde fra festen.

    o Efter kl. 02 (dagen før en fridag) og efter kl. 24 (dagen før en hverdag) skal musik og larm dæmpes,

       så det ikke kan høres i omgivelserne. Ved vejen må man IKKE kunne høre lyde fra festen.


● Hvis der er DJ eller live musik, er det særlig vigtigt at være opmærksom på lydstyrken.


Hvis politiet bliver tilkaldt af f.eks. naboerne, kan de kræve at døre og vinduer holdes lukkede og/eller musikken dæmpes, eller i yderste konsekvens at festen lukkes. Ligeledes kan udlejer i helt særlige tilfælde lukke festen, såfremt lejebetingelserne ikke overholdes.


Hvis politiet bliver tilkaldt, og de kan konstatere at der er for meget støj fra festen, vil der blive trukket kr. 500,- af det indbetalte depositum.
Hvis politiet bliver tilkaldt gentagne gange, kan det i værste fald betyde at Egnshuset ikke vil kunne udlejes til fester i fremtiden.


Ophold udenfor festlokalerne
Gæsterne må kun opholde sig i de lejede lokaler, og i begrænset omfang udenfor.
● Ophold udendørs må kun være i kortere tid ad gangen, og kun i området foran glasdørene og ved indgangen.
● Ophold på gangen ved hallens omklædningsrum, på trappen og på reposen ved sfo'en er ikke tilladt, da disse områder ikke hører til Egnshuset.